Smartlog v3 » Nødblog » "Det glædelige budskab er dog, at de syge fordomme kan behandles"
Opret egen blog | Næste blog »

Nødblog

Uriasposten midlertidigt lammet af spam...

"Det glædelige budskab er dog, at de syge fordomme kan behandles"

4. Jul 2006 22:40, Uriasposten

Fra seneste udgave af Weekendavisen - et eksempel på hvor galt det kan gå når den politiske korrekthed griber om sig. Her lidt fra De lurende fordomme.

"Entreprenante psykologer har heldigvis udviklet en test, der kan få de grimme fordomme frem i lyset og vise Dem, hvem De i virkeligheden er. Et glimrende middel til at gøre borgerne bevidste og samfundet mere fair, siger fortalerne. Et moderne tankepoliti, siger kritikere.

Det handler om den såkaldte Implicit Association Test, i daglig tale blot kaldet IAT. Testen, som er computerbaseret, siges at afsløre skjulte fordomme, altså præferencer, som folk ikke nødvendigvis selv er bevidste om, og som måske ligefrem støder an mod deres udtrykte holdninger. 

[...]

Hun fremhæver straks, at det formentlig er en del af vores grundlæggende biologi at danne ubevidste fordomme. Vi har at gøre med en fundamental overlevelsesmekanisme, en slags mental genvej til at kunne handle hurtigt uden altid at skulle gennemtænke situationen rationelt. Vi reagerer således umiddelbart med alarmtilstand, fjendtlighed og måske flugt, når vi ser et langt rørformet krybdyr uden ben og med kløvet tunge komme glidende mod os. På trods af, at den individuelle skabning jo ikke behøver at svare til stereotypen »farlig slange«. Tilsvarende tænker vi måske »investeringsrådgiver« snarere end »håndværker«, når vi ser en mand i jakkesæt og silkeslips.

»Mennesker vil altid kæmpe med en tendens til at danne fordomme,« siger Banaji og drager en parallel til basale kropsfunktioner. »Der foregår en masse fysiologiske processer i kroppen, som vi hverken er bevidste om eller har indflydelse på. Kirtler sender hormoner ud i blodet, karrene udvider sig eller trækker sig sammen, og på samme måde foretager vores hjerne ting, vi ikke er herre over. Men den erkendelse skræmmer mange.«

[...]

Det glædelige budskab er dog, at de syge fordomme kan behandles. I flere studier har Banaji og hendes medarbejdere således observeret, at personer kan skubbe lidt til sine IAT-resultater. Hvis man beder forsøgspersonerne fokusere tankerne på positive aspekter hos eksempelvis gamle eller sorte, svækker det efterfølgende deres fordomme mod disse grupper.

»Ikke permanent godt nok. Men resultatet fortæller, at vi rent kognitivt har at gøre med noget elastisk, som kan påvirkes gennem bevidste viljesakter. Hvis man vil af med sine skjulte fordomme, skal man arbejde med det, og man skal gøre det jævnligt, ligesom man ikke kan nøjes med at motionere én gang, men skal gøre det til en rutine, hvis man vil af med overvægt.«

Ud over det hårde bevidste arbejde, peger Banaji på et interessant passivt element. Hun refererer til en kendt undersøgelse, som viser, at mennesker, som placeres i et rum, som i forvejen er rengjort med et stærkt duftende desinfektionsmiddel, helt af sig selv spiser pænere og rydder bedre op efter sig end personer, som placeres i et identisk rum uden motiverende rengøringsduft.

»Jeg er sikker på, at vi kan behandle og forebygge skjulte fordomme med tilsvarende målrettede påvirkninger,« siger Banaji, der gerne tager en mundsmag af sin egen medicin. Da hun med IAT har konstateret, at hun selv skjuler fordomme mod såvel sorte som kvinder, sørger hun nu for at eksponere sig for korrigerende stereotyper. Screensaveren på hendes computer viser en serie billeder af kvindelige bygningsarbejdere, fædre som tager sig af deres spædbørn og sorte intellektuelle. Væggene i kontoret prydes af postkort med tilsvarende motiver. Og til offentlige foredrag, afslører professoren, smykker hun sig gerne med en iøjnefaldende broche formet som det afrikanske kontinent.

»Du kan sammenligne med elementære sundhedsforanstaltninger. Det er, som når man kommer fluor i drikkevandet eller i tandpastaen for at forhindre huller i tænderne. Man kan så diskutere - og det tror jeg, vi kommer til at gøre i fremtiden - hvor meget den enkelte selv skal gøre, og hvor meget af indsatsen, som bør være en samfundsopgave

LIGE et øjeblik, siger kritikerne af Implicit Association Test.

»Jeg bryder mig for det første ikke om retorikken med sygdomsmetaforer om 'behandling'og 'forebyggelse', det minder jo om en slags tankepoliti. Men det værste er, at selve metodikken er dybt suspekt,« siger professor i kognitiv psykologi ved Ohio State University Hal Arkes. Og han suppleres af samarbejdspartneren Philip Tetlock fra universitetet i Berkeley:

»Når IAT får så positiv og ukritisk respons i medierne her, skyldes det et sociologisk fænomen. Du kan kalde det Den Store Amerikanske Racedebat. I forhold til IAT diskuterer man jo ikke præferencer eller fordomme generelt, men fortaber sig i fordomme over for sorte amerikanere. Og dybest set handler det om, hvorvidt man tror på, at racisme er den direkte årsag til samfundets nuværende sociale uligheder eller ej. Holdningen til det spørgsmål er så at sige definerende politisk set, og man stempler sig ved at være kritisk.«

Ikke desto mindre har d'herrer Arkes og Tetlock vovet at stikke næsen frem i den faglige debat om de skjulte fordomme. Blandt andet med et fyldigt indlæg i tidsskriftet Psychological Inquiry, som sidste år udgav et særnummer om IAT, hvor de to argumenterer under den sigende titel »Ville Jesse Jackson dumpe en Implicit Association Test?«

Det ville den kendte borgerrettighedsforkæmper formentlig. I hvert fald hvis man skal dømme efter det ligeledes kendte citat: »På dette tidspunkt i mit liv er der intet, der piner mig mere end at gå ned ad gaden, høre skridt bag mig og straks tænke på røveri. Og så vende mig om og blive lettet over at se en hvid.«

Det er værd at lægge mærke til, at næsten halvdelen af de sorte amerikanere, som gennemgår en IAT, også viser sig at have skjulte fordomme mod sorte. Fyrre procent homoseksuelle viser fordomme mod homoseksuelle og næsten det samme antal arabere/muslimer viser fordomme mod deres egen gruppe. Ikke så underligt, siger kritikerne. For IAT måler nemlig slet ikke på det, vi normalt definerer som fordomme, nemlig en personlig og dybfølt modvilje, som slår ud i en negativ holdning til en hel gruppe. Personers resultater med IAT reflekterer snarere de kulturelle stereotyper, som personen eksponeres for i samfundet. Samtidig kan den negative emotionelle association, som afsløres i testen, lige så vel stamme fra følelser som skam eller skyld som fra modvilje. Man kan eksempelvis være flov og brødebetynget over den måde, samfundet fremstiller eller behandler en bestemt gruppe.

Samtidig taler Tetlock og Arkes ligefrem om rationelle fordomme. Hvis man påvirkes med information - fra ren von hören sagen til data og statistikker - som fortæller én, at de fleste voldsmænd har en bestemt farve eller de fleste terrorister en bestemt religion, er det rationelt at reagere med negative forventninger. Som Tetlock siger:

»Efter 11. september og alt, hvad der er fulgt efter, ville det være decideret underligt, hvis en gennemsnitlig borger næsten hvor som helst i verden ikke afslører 'skjulte fordomme' mod arabere og muslimer i en IAT.«

FOR Mahzarin Banaji er det ligegyldigt, hvor såkaldt rationel en fordom er. Den er stadig en fordom.

»Kritikerne siger, at det er ligegyldigt, hvad folk tænker, for det siger ikke noget om deres handlinger. Til dem vil jeg sige: Læs litteraturen. Forskningen viser, at de fordomme, som viser sig i IAT, giver sig udslag i fordomsfuld adfærd,« siger hun.

[...]

I den praktiske jura har man ifølge Philip Tetlock allerede set IAT blive brugt indirekte. Der er arbejdsmarkedssager, hvor advokater har påkaldt sig testens publicerede resultater som indicium for, at der eksisterer en generel skjult racisme vendt mod sorte i USA, og at diskrimination derfor må formodes at forekomme på arbejdsmarkedet. Ergo: Sager, som kunne ligne diskrimination, er det nok også.

[...]

Mens hjerneskanninger med lysende pletter vil imponere de fleste, gør de ikke nødvendigvis megen forskel for Hal Arkes. Den kognitive psykolog peger på, hvor vanskeligt det er at tolke, hvad der faktisk sker i de ret store hjerneområder, man kan pege ud. Og som han siger, fører de »rigtige hjerneforskere store diskussioner om, hvordan og om man kan slutte fra en lokaliseret aktivitet til noget så komplekst som tanker og fornemmelser.«

»Det, vi ser, er i virkeligheden nogle socialpsykologers meget effektive politisering af forskningen. Med IAT og alt det, der udgår fra den, bliver tærsklen for, hvad man opfatter som fordomme blandt mennesker, simpelthen sat historisk lavt, og det er muligt, fordi hele området spiller sammen med nogle historiske omstændigheder og politiske vinde. Men jeg tager det roligt. Om føje år kommer vi til at se tilbage og ryste på hovederne.«"

Apropos.

Tags

Arkiv

Relaterede

Seneste