Smartlog v3 » Nødblog » Claes Kastholm Hansen om "det selvplageriske Europa"
Opret egen blog | Næste blog »

Nødblog

Uriasposten midlertidigt lammet af spam...

Claes Kastholm Hansen om "det selvplageriske Europa"

4. Jul 2006 22:10, Uriasposten

Claes Kastholm Hansen i Berlingske Tidende (24/6) om det europæiske selvhad. Her lidt fra De fraværende.

"I Berlingske Magasin kunne man i tirsdags se den danske tegner Jørgen Bitschs bidrag til en konkurrence om Holocaust-satire udskrevet af det iranske dagblad Hanshahri som en reaktion på Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Mandag aften kunne man på DR-TV se programmet »Når tilbud dræber« om de forhold, arbejdere i den indiske delstat Punjab er underkastet. Umiddelbart har satiretegninger og et journalistisk dokumentarprogram ikke meget med hinanden at gøre. Ikke desto mindre havde Jørgen Bitschs tegninger og dokumentarprogrammet »Når tilbud dræber« noget til fælles. Begge steder blev der formuleret en hård anklage mod den samme adressat, nemlig Vesten, og begge steder var der et tomrum dér, hvor nogle andre skulle have været. Således lignede disse satiretegninger og et journalistisk dokumentarprogram hinanden. Og de lignede ikke kun hinanden. De ligner så meget andet, der indgår i en fast tømret europæisk tradition for altid at rette kritikken indad mod Europa, aldrig udad mod de andre, en selvkritisk tradition, der er en af Europas og det europæisk prægede USAs mange gaver til menneskeheden, men desværre ikke en gave, andre kulturer har taget imod med kyshånd.

[...]

Hans Holocaust-satire har ét og kun ét budskab: det hele er Vestens skyld. Og de fraværende, dem der efterlader et tomrum i hans tegninger? Jamen, det er jo araberne, de afrikanske stammehøvdinge, de korrupte diktatorer, de er altså at betragte som skyldfri, som uden ansvar. Hermed er Bitsch i pagt med en dansk, en nordeuropæisk, venstreorienteret tradition for at betragte andre synsmåder end den statsorienterede som reaktionære, fascistiske, og for at frikende alle andre end dem, der står som eksponenter for den dynamiske liberalisme.

[...]

I det journalistiske dokumentarprogram »Når tilbud dræber« havde de fraværende også efterladt et tomrum. Med de fraværende mener jeg ikke direktøren for Cheminova, rektor for Aarhus Universitet som repræsentant for aktiemajoriteten i Auriga, Cheminovas ejer, eller de andre virksomhedsledere, der ikke ville udtale sig til programmet. De har min sympati. Når konklusionen er givet på forhånd, tjener det intet formål at lade sig klippe i stykker i et program, der er lavet efter den mere og mere populære Jeg anklager-formel. Programmet fremstillede dem som en slags forbrydere, der hyklede ét og gjorde noget andet. Journalisten gjorde ikke noget forsøg på at undersøge, hvilke muligheder de danske virksomheder reelt havde for at kontrollere de indiske arbejderes forhold i alle led, og alle påstande, der tjente anklagen mod dem, blev taget for gode varer. Om de danske virksomheder kan gøre mere for at forbedre de indiske arbejderes helt umenneskelige forhold, og om de kan gøre mere for at sikre en miljøvenlig produktion hos deres leverandører, leverandørernes underleverandører, underleverandørernes underleverandører osv., osv., gav programmet intet lødigt grundlag for at vurdere.
Men tomrummet var iøjnefaldende. De, der skulle have udfyldt det tomrum, var naturligvis de indiske delstatsmyndigheder, politikere, fagbevægelsen, arbejdsgiverne. Ifølge indienseksperten Steen Folke (P1s morgenradio i går), seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, har Indien en god lovgivning vedr. miljø, arbejdsforhold og mindstelønninger. Og den indiske fagbevægelse er også ganske stærk. Skønt disse instanser har størst mulighed for at påvirke forholdene og dermed også størst ansvar for de forfærdelige tilstande, var de lige så fraværende i dette program som araberne og de korrupte diktatorer i Jørgen Bitschs tegninger. I journalistens og tegnerens verden er det altid os i Vesten, der er de skyldige, mens resten af kloden befolkes af skyld- og ansvarsfri børn. Det er både et primitivt og dybest set et hovmodigt verdensbillede. Desværre er det meget udbredt i det selvplageriske Europa. Men det er på tide at gøre op med det og se verden, som den faktisk er."

Tags

Arkiv

Relaterede

Seneste