Smartlog v3 » Nødblog » Satiriker Lene Andersen om forhånelse af blinde, gæst i eget hjem og dansk slavehandel
Opret egen blog | Næste blog »

Nødblog

Uriasposten midlertidigt lammet af spam...

Satiriker Lene Andersen om forhånelse af blinde, gæst i eget hjem og dansk slavehandel

10. Feb 2006 01:21, Uriasposten

Uriasposten kom op igår, men er nu nede igen - det kan næppe relatereres til hackingen, men det tvinger mig til at fortsætte her på Nødblog'en.

Igår bragte P1 Eftermiddag et interview med en satiriker ved navn Lene Andersen. Hun mente Jyllandsposten skulle undskylde overfor muslimerne som gruppe, og gav udtryk for den mest rabiate form for kulturel berøringsangst jeg til dato har hørt. Hvor indslaget med juraprofessor Hanne Petersen tidligerere på dagen fik overskriften Skal Jyllandsposten for en domstol? - fik det her indslag helt i samme ånd overskriften: Mon vi lærer noget? Absurd!

Nuvel. Glem det faktum at hun give et fuldstændigt fortegnet billede af Jyllandspostens medfølgende artikel og totalt ignorerer konteksten (Bluitgen/selvcensur). Tre højdepunkter - men alt hun sagde var sådan set koncentreret idioti.

1) Hun mente muslimer var en minoritet på linie med blinde, og måtte derfor ikke hånes (~kritiseres). Et fysisk handikap fysisk handikap sammenlignes med en totalitær metafysisk konstruktion.

2) Hvor den ideelle anskuelse i den kulturrelativistiske metode er det kontekstløse menneske, der ikke har rod nogensteder, men ser alt oppefra uden forudgående erfaringer/fordomme - så går hun et skridt længere. Hun fortæller i ramme alvor at man jo heller ikke ville fornærme en tanke man er på besøg hos - Jyllandsposten skal så at sige opføre sig som gæster overfor herboende muslimer (og udenlandske islamister). Xenofili er diagnosen.

3) Hun mener at Danmark om 30 år vil se tilbage på tegningerne, som vi nu gør på slavehandlen. Idioti, med mindre hun håber på at Danmark bliver et islamistisk diktatur uden ytringsfrihed.

Herunder et transkript af udsendelsen, fraslåret intro/outro.

P1-vært: I 'Både og' forsøger du at gøre op med den der dem versus os-tankegang, som du mener har præget den politisk-religiøse tænkning i vores kultur. Hvordan ser du at sagen om satire-tegningerne er udsprunget af en dem versus os-tankegang?

Lene Andersen: Altså den er for det første udsprunget af, at der er en majoritet i det her land, som har en holdning til en minoritet i det her land, som så er muslimerne i det her tilfælde, og i majoriteten er alle jo ikke enige, og i minoriteten er alle ikke ens, men der danner sig alligevel en sådan fornemmelse blandt dem der er flest af, at vi er de rigtige, det er os der er normale, og så er det de andre der ikke blot er anderledes, men også underlige eller på en eller anden måde forkerte. Og vi har så hver vores historiske bagage, vi har hver vores værdi, altså mange af vores værdier er de samme, det er også noget pjat at sige de er forskellige, men der er nogle forskellige forklaringer på nogle af de samme værdier som vi har, og vi har nogle forskellige ting der er helligt for os. Og der har vi simpelthen ikke lært endnu, at få de her forskellige verdensanskuelser til at leve ved siden af hinanden, og også respektere hinanden for de forskelligheder som vi jo har. Og det  er meget nemt som majoritet - specielt i et lille land som Danmark, hvor vi har været vant til at vi har været, hvis ikke ligefrem Holbergske bønder, men så Grundtvigianske bønder alle sammen der var stort set ens.

P1-Vært: - Meget homogene?

Lene Andersen: Ja, meget homogene, og lige pludselig er der en meget stor gruppe som ikke passer ind i det her homogene billede som vi jo har af os selv, og så bliver det meget nemt, at pege fingre, og generelt så er den danske humor meget fingerpegende. Vi har meget få vittigheder om os selv, vi har meget få vittigheder om danskerne, men vi elsker at fortælle Århushistorier, det er så ikke århusianerne der fortæller dem, det er så resten af landet ik'. Det er svenskervittigheder, og...

P1-Vært: - Tyskervittigheder...

Lene AndersenTyskervittigheder og vi peger ligesom udad i vores satire, i vores, og også vores humor i dagligdagen, den er også lidt høhø klap på skulderen - er du ikke lidt underlig kammerat. Altså, så vi er ikke så gode til at vende humoren indad, set udefra.

P1-vært: Men er det her vi står i nu, er det så en helt logisk konsekvens af det vi kommer fra? - kan man sige det sådan.

Lene Andersen: Ja, altså det er jo et valg at der har noget der har valgt at lave de her tegninger, og skrive den tekst ved siden af, som var der, og som jeg tror har bidraget meget til det. Hvis tegningerne havde stået alene, eller havde haft en mere rundhjørnet tekst, men når der ligefrem står ved siden af, står noget i retningen af, at muslimer skal leve med hån, spot og latterliggørelse, altså så er det jo svært ikke at blive stødt som muslim, og jeg synes - det er jo et valg, det lå ikke i kortene at der var nogen der gjorde det på et tidspunkt, så det var ikke forudbestemt, at vi skulle sidde i den her situation. Og for fremtiden, så kan man sige, at så håber jeg vi er blevet klogere, og lader være med at skrive den slags og provokere minoriteter på den måde.

P1-vært:  Hvordan mener du at vi kan komme ud af den her, dem versus os-tilstand, som vi oplever nu - kan vi det?

Lene Andersen: Det kan vi absolut og vi er også på vej ud af den, men jeg tror er led i en proces, og processen strækker sig over generationer. Vi forholder os selvfølgelig til det der sker i vores generation, fordi det er vores verden i dag det handler om, men set over et stort perspektiv må man jo sige, at vi har jo venskabsforeninger, og venskabsbyer og vores unge mennesker bliver sendt på studierejser, og vi flytter selv frem og tilbage, og har kolleger der kommer andre steder fra, og man knytter venskaber på helt nye måder end man gjorde for 30 år siden, så der er en helt ny positiv udvikling i gang, og det her vil klinge af på et tidspunkt, og så er vi blevet klogere alle sammen, og så tror jeg vi har lært at sådan gør man ikke igen.

P1-vært: Du var inde på at med majoritet og minoritet. Du har læst teologi og undervejs der konverterede du selv til jødedommen, og der gik du jo fra at tilhøre en religiøs majoritet til at  pludselig at tilhøre en minoritet - hvordan oplevede du det?

Lene Andersen: Det giver jo, kan man sige et fundamental anderledes syn på verden, det var virkelig en aha-oplevelse, fordi som del af en kristen majoritet, hvor jeg både har gået i kristen friskole og til spejder, til kristen gymnasium, hvor jeg udelukkende havde været sammen med jævnaldrende der lignede mig selv, der kom fra den sammen velbeslåede middelklasse, ja, der var mit verdensbillede meget begrænset, og jeg var fuldstændig overbevist om at det var den perfekte verden jeg levede i, og pludselig af teologiske årsager, så falder så en del af mit verdensbillede sammen, og for at gøre en lang historie kort, da jeg så trænger ind i den her jødedom, og den jødiske kultur, så får jeg et andet blik på det at være dansk. Fordi de danske jøder er jo ligeså danske som resten af danskerne, de svenske jøder er meget svenske, de tyske jøder er meget tyske, de amerikanske er meget amerikanske, så minoriteten har de forskellige steder hvor der bor jøder simpelthen, taget smag af de omgivelser der er, så - der lærte jeg jo noget om, at man sagtens kan være en minoritet, og have nogle fuldstændig andre traditioner og feriedage, og forklaringer på hvorfor man har de traditioner man har, og samtidig være en del af det sådan overordnede samfund, men alligevel ha' en lidt skæv vinkel på nogle ting, og hele tiden være udsat for den der, når man så møder folk, der er medlem af majoriteten, ligesom at blive anset for den der er mærkelig. Jeg er sgu ikke mærkeligt altså, og - men sådan bliver man opfattet fordi det at være anderledes bliver slået i hartkorn på en eller anden måde med at være forkerte, eller off på sådan en ufed måde, altså jeg vil så også godt at jeg møder mest, utroligt mange positive reaktioner, hvor folk er dødnysgerrige efter at høre om jødedommen jeg er konverteret til, så det er slet ikke.

P1-vært: Men du står på den ene eller den anden måde, sådan i den samme virkelighed som muslimerne i det her land, giver det dig så også et andet perspektiv åp hele den her diskussion vi har her nu?

Lene Andersen: Altså jeg kan identificere mig med deres følelser, når deres profet bliver latterliggjort, fordi jeg ved hvordan det er, når det er jødedommen det går ud over, det er utroligt ubehageligt, når der er en majoritet der har besluttet hvad der er det rigtige, og så sidder og peger fingre, og har besluttet at det man har helligt, eller også uden at det er helligt, men som bare står en nært, det som falder en kært, lige pludselig bliver det anset for at være underlødigt eller forkert på den ene eller anden måde.

P1-vært: Striden er i et eller andet omfang gået i hårdknude...

Lene Andersen: - Det må man sige - På den ene side står dem der siger at vi har ytringsfriheden herhjemme [P1-vært: - og det er jo sandt], den er absolut og så videre, og på den anden side er der dem der er vrede over at blive krænket.

P1-vært: Hvad tror du der skal til for at løse den her strid?

Lene Andersen: Altså hvis bare jeg vidste det, så stod jeg ikke her, så sad jeg sikkert et andet sted hvor der var nogle der hørte efter hvad jeg sagde - jeg ved det ikke. Jeg tror det eneste man kan høre, det er at lade være med at gøre noget så dumt en gang til, og vise, udvise større takt og fingerspids-gefühl, det er jo ligesom, hvis man skal til familiefest hos en eller anden gammel arvetanke, som står en nær og kær, som har en stor bums på næsen, eller der er et eller andet galt som alle ved, men ingen taler om.  Og som voksen så kan man altså styre sig, og ved godt man skal tage sig pænt af sin tante alligevel, men hvis man har en 5årig ved hånden så ved man aldrig hvad de kan finde på at sige, og sådan må vi også som kultur se at blive voksne, hvis folk på den ene eller anden måde er anderledes, eller gør noget som er en lille smule aparte i forhold til vores traditioner, eller vante forestillinger om verden - jamen så behøver man ikke sige det højt. Man kan undersøge hvad det er før man gør grin med det, og man kan spørge ind til det. Man kan vise nysgerrighed i stedet for hån, fordi det kommer man ingen vegne med.

P1-vært: Jeg ved du mener Jyllandsposten skal komme med en undskyldning, hvad er det mere præcist du gerne ser de skulle sige undskyld for?

Lene Andersen: Jeg synes de skulle sige undskyld for den tekst der fulgte med tegningerne, for den synes jeg er dybt problematisk. Jeg ved ikke hvilken chefredaktør på en dansk avis ville have skrevet at for eksempel blinde må lære at leve med hån spot og latterliggørelse. Der er ikke nogle andre minoriteter om hvem man ville skrive, at det her må de bare finde sig i. Altså.

P1-vært: - Det her skal de bare lære at leve med.

Lene Andersen: Ja!

P1-vært: I Politiken der optrådte du i december og januar i spalterne som den fiktive person Alexandra Absalon Nicolejsen der skriver fra fremtiden fra år 2036 - til den tid så må man dog håbe, at hele balladen den har lagt sig. Hvad tror du Alexandra mener vi har lært af hele den her sag?

Lene Andersen: Jeg tror om 30 år, så vil vi se tilbage på det her, med at vi netop anser de andre for at være det samme som at være mærkelig, som sådan en provinsiel gammeldags holdning til folk andre steder fra - vil vil synes det er fuldstændig komisk at man ikke kunne forstås, at selvfølgelig er der forskel på folk. På samme måde som vi ser tilbage på slavehandelen i dag, vi kan ikke forstå at voksne mennesker for 150 år siden kunne finde på at synes at sorte mennesker fra Afrika var gudsbestemt til at dø i bomuldsplantagerne, for at plukke bomuld - altså. Så det er et skred i vores holdninger, det vil komme, og det vil tage en generation.

P1-vært: Set i et større tidsmæssigt perspektiv, så er vi altså....

Lene Andersen: - Vi er på den rette vej absolut!

Kommentarer

  1. balder
    10. Feb 2006 02:14
    1

    Lige når man troede det ikke kunne blive værre. Men TV kanalerne har altid én til og én til der mener detsom TV vil have vi skal mene. Jeg omtaler tre eksempler her: Tilføjelser til listen over TVs latterlige propaganda nyheder

    Men jeg har dårlig nok fået det skrevet og postet inden jeg ud af øjenkrogene kan skimte nye Jyllands Posten kritikere i TV studierne. Gyldne tider for kulturradikale og muhamedanere. TV vederlagene for at være med er vist ret gode.

  2. balder
    10. Feb 2006 02:16
    2

    Nu linket kom vist ikke med:
    <a href="http://blog.balder.org/?p=23" rel="nofollow">http://blog.balder.org/?p=23</a>

  3. karl.martell
    10. Feb 2006 02:24
    3

    Hun er sgu nok nede fra RUC.

  4. Peter Krogsten
    11. Feb 2006 12:38
    4

    Det er åbenbart gået helt henover hovedet på damen, at der er tusindvis af herboende muslimer, der omtaler den danske befolkning som 'dem' eller 'danskerne'. Også selv om det var bedstefar der indvandrede hertil for 40 år siden. Og så sammenligningen med tanten man er på besøg hos. Vi er ikke på besøg hos tanten - vi er tanten der har besøg, og så må gæsterne indordne sig under reglerne hos tante.

    Jeg hører P1 2 timer i bilen hver dag. Det er ufatteligt med hvilken iver de kan grave den slags personer frem, og hvor lang line de får. Mikrofonholdere, aldrig et eneste kritisk spørgsmål.

    /Peter

  5. Vivi Andersen
    5. Jul 2006 09:22
    5

    Lene Andersen ----

    hvem er konen ??????????????

  6. Betina Steufer
    5. Jan 2008 21:56
    6

    Konen er efter min opfattelse en af de mest intelligente, oplyste og nyskabende mennesker som Danmark længe har set!!! Man kan være enig eller uenig i hendes synspunkter, men ikke i hvorvidt de er truffet på et endog særdeles oplyst grundlag.. Personligt er jeg enig med Lene Andersen i ikke så lidt, men hvad meget vigtigere er, så ville jeg ønske at flere som hun gjorde sig den ulejlighed ikke alene at mene noget om noget men derimod først og fremdeles satte sig ind i, hvad dette noget består i.
    Til alle jer, der for mig at se, er forholdsvis hurtige til at fordømme vil jeg derfor anbefale jer at læse hendes bøger og skulle i så herefter stadig mene at hun er et håbløst fjols, så respekt for det, men lige nu taler i om hende, hendes meninger og retten til dem på et grundlag, som består i en enkelt radioudsendelse.. Det må i kunne gøre bedre.. Kvalificeret kritik tak!

    Venlig hilsen
    Betina Steufer.

  7. martin gerup
    5. May 2008 01:32
    7

    Tak der - Betina
    Hende der Lene Andersen har i weekenden 1. maj Politiken skrevet en fremragende kronik om hvilke 10 ting der bør være i orden i samtlige politiske partier, før vi kan stemme på dem.
    Hun burde være med i en ideologisk tænketank. Disse meget farvede kommentarer fra 2005. Hun har jo helt ret: Allered nu to år 3 år efter står tegning-dogmerne og stritter helt ude af proportioner. Ligesom tørklæder. Nå, men hatten af for Lene. Hende kommer vi til at høre mere til. Heldigvis.

  8. Vivi Andersen
    5. May 2008 02:08
    8

    Altså -

    jeg blev ikke meget klogere på hvem Lene Andersen er udover hun angiveligt er intelligent,oplyst og nyskabende.

    I hvilke cirkler bevæger hun sig ?

  9. cheap jordans
    21. Dec 2010 04:09
    9

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

  10. Replica Christian Louboutin Heels
    6. Jan 2011 09:04
    10

    *Vores forhold til luften som forholdet mellem fisk og vand.

  11. Air Jordan Shoes
    8. Jan 2011 08:40
    11

    *Vores forhold til luften som forholdet mellem fisk og vand.

  12. Coach Outlet Store Online
    14. Dec 2011 09:46
    12

    This is a very good idea! Just want to say thank you for the information, you have to share Coach Outlet Store Online
    . Just continue to write such a position. I will be your faithful reader. Thank you again.

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?q=lene+andersen&hl=da&start=1... ( 7. May 2007)

Tags

Arkiv

Relaterede

Seneste